I dag havde vi igen en af de aftener, hvor jeg tænkte: Det her er præcis det, KETO Nordic handler om. Nordisk ketogen mad – i rytme med kroppen og i takt med årstiderne. Aftensmaden var enkel, mættende og fuld af mening. Vi fik fire krondyrbøffer lavet af hakket krondyr – skudt heroppe i Nordjylland – og de fik lige præcis det, de fortjente: et bælte af bacon. Det er sådan en lille detalje, der gør en ret både mere saftig, mere tilfredsstillende og mere “rigtig” i en ketogen livsstil.
Vildt er noget helt andet end konventionelt opdrættet kød. En kronhjort har levet et godt liv i frihed. Den har levet det liv, som krondyr skal leve: uden stalde, uden tvang, uden transport og uden kunstigt foder. Den har bevæget sig frit, spist det, naturen gav, og levet på sine egne vilkår – indtil den dag, den faldt for jægerens kugle. Det er ikke et let emne, og det skal det heller ikke være. Men hvis vi spiser kød – og det gør vi i KETO Nordic – så mener jeg, at vi også skylder at tale om kvalitet, dyrevelfærd og værdighed. Når jagt foregår ansvarligt, lokalt og med respekt, er det faktisk en af de mest bæredygtige måder at spise kød på. Ingen foderproduktion, ingen stalde, ingen antibiotika og ingen industri. Bare natur – og et dyr, der har levet frit.
Til bøfferne fik vi en salat, som var så enkel, at jeg næsten grinede lidt af mig selv. Den bestod af en halv tomat. Ja, en halv tomat. Men det var også en kæmpetomat. Og nej – den er ikke i sæson i Danmark lige nu, og jeg kan faktisk ikke engang huske, hvor den kom fra. Men sådan er livet også nogle gange. Man gør sit bedste. Man spiser efter årstiderne det meste af tiden. Og så kommer der en tomat ind ad døren i februar, som bare skal spises. Der var også lidt løg og en god olivenolie. Planen var, at der skulle være masser af basilikum, men det havde jeg ikke. Til gengæld har jeg noget, jeg næsten elsker endnu mere: cubansk oregano. Og den krydderurt er helt fantastisk. Den yder og yder og yder – selv her midt om vinteren. Den står bare der og siger: Bare rolig. Jeg er her.
Og det bringer mig til noget, jeg også gerne vil sige højt, når vi taler om bæredygtighed, råvarer og respekt. Jeg går i pels. Men kun i sælskindspels. Og det gør jeg med stolthed. For sælen er ikke opdrættet. Den har levet et godt liv i havet, i frihed, indtil den dag den også faldt for en jægers kugle. Og det vigtigste: hele sælen bliver brugt. Kødet bliver til føde for mennesker, og skindet bliver til tøj. Det er ikke mode. Det er ikke forbrug. Det er brug. Det er den gamle, ærlige måde at leve på: man tager imod, man bruger hele dyret, man spilder ikke, og man respekterer.
Jeg har flere sælskindspelse, og jeg bærer dem med stolthed, fordi det er en del af min grønlandske arv. Jeg er opvokset på Grønland. Michael og jeg har boet der. Og begge vores børn er født der. Det er, hvad jeg kalder mit andet fædreland, og jeg priser mig lykkelig for at have to fædrelande: Danmark og Grønland. To steder, to kulturer, to naturer – og en fælles forståelse af, at mad og natur hænger sammen, at liv ikke skal spildes, og at vi kan leve med respekt, også når vi spiser animalsk.
Aftensmaden i dag var også et perfekt eksempel på KISS: Keep it Simple and Satisfying. Vi havde kun tre ting på tallerkenen: protein, fedt og lidt grønt. Og det er faktisk hele pointen. Når du vælger gode råvarer, behøver du ikke mange ingredienser. Du behøver ikke tilsætningsstoffer. Du behøver ikke støj. Du behøver bare mad. Rigtig mad. Mad, der mætter. Mad, der giver ro. Og mad, der styrker kroppen.
I KETO Nordic handler det ikke om at være perfekt. Det handler om at vælge det, der giver mening. Det, der mætter. Det, der styrker. Og det, der respekterer naturen. For mig er vildt og sæl et stærkt symbol på netop det: et liv i frihed, et liv uden tvang, og en kultur, hvor man bruger hele dyret og tager ansvar. Det er nordisk. Det er ærligt. Og det er en ketogen livsstil i sin mest oprindelige form.
Kommentarer