Hvem er jeg?

Livsstilscoach, kostvejleder og din største støtte på din rejse mod et sundere og bedre liv.

Marianne_

Livsstilscoaching og keto i samarbejde

Hej med dig og hjertelig velkommen her til min side.

Jeg hedder Marianne og jeg er helbreds- og livsstilscoach. I min tilgang til coaching, vægttab og et sundere liv har jeg fokus på keto.

Kan du lide min tilgang til coaching og rejsen på vej mod et vægttab, vil det være et privilegium at få lov til at hjælpe dig på vej mod en sundere og gladere version af dig selv.

Du kan læse med her og få en bedre forståelse af, hvad jeg præcist kan tilbyde dig på din rejse.

  • Mine kurser er skræddersyet til at indeholde alt, du har brug for til at lægge din kost og livsstil om. Samtidig, indeholder det også den viden, du har brug for at forstå, hvorfor keto virker og hvorfor det er det helt rigtige værktøj til vægttab og et sundere liv.
  • Jeg har en holistisk tilgang til mental og fysisk sundhed. De to hænger uløseligt sammen. Det kan være faktorer såsom livsglæde, stress og dårlig søvn, der er lige så vigtige at arbejde med som kost og motion. I fællesskab, får vi to kigget på det hele.
  • Jeg arbejder individuelt med mine krigere, for at give dem den bedste oplevelse og det bedste resultat, netop fordi alle mennesker er forskellige.
  • Men én ting holder jeg fast ved gennem min coaching. Det er at keto, eller det man også kalder kulhydratfattig kost, er vejen til et sundere liv.
  • Jeg kigger igennem symptomerne på dårlig helbred, såsom forskellige livsstilssygdomme og fokuserer på at behandle årsagen. I langt de fleste tilfælde, så er keto et vigtigt værktøj til at holde livsstilssygdomme såsom type 2 diabetes, blodpropper i hjertet, slagtilfælde og forhøjet blodtryk for døren.

Så hvad venter du på?

Lad os tage en snak igennem chatten, eller tilmeld dig et af mine kurser med det samme.

Du kan læse mere om mine kurser her

Chat

Tusind tak! Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Helte og Heltinder 

Du trækker måske lidt på smilebåndet når du læser det første gang. Men jeg kalder mine kursusdeltagere for Helte og Heltinder !

Det gør jeg i al seriøsitet, fordi jeg mener de er super seje.

Netop fordi at de kæmper hver deres unikke kamp, for at nå deres sejr i deres rejse mod et sundere og gladere liv.

keto nordic 15

Er du kursusdeltager hos mig, kan du også vælge at være en del af "triben".

Triben er et fællesskab der er tilgængelig for alle mine kursusdeltagere. Deltager du i mit kursus - Keto der virker, Vej mindre - Lev længere - mødes vi hver mandag i 12 uger i 1 time og snakker kost og motion.

Derudover kan du blive en del af Facebook gruppen af samme navn.

Herinde får du daglig inspiration og motivation til at fortsætte din rejse, og du får muligheden for at være med i et fantastisk fællesskab.

I vores fællesskab støtter vi hinanden på rejsen til et sundere og gladere liv

Min uddannelse som coach

Oprindeligt er jeg uddannet gymnasielærer, men har sidenhen også arbejdet som rådgiver for det private arbejdsmarked.

Jeg gik dog og følte at jeg manglede noget i hverdagen. Jeg havde brug for en forandring og jeg havde brug for et arbejde der var meningsfuldt.

Derfor valgte jeg at uddanne mig til coach ved Amanda Walker.

Hun er et powerhouse af en kvinde, der har arbejdet som certificeret coach i USA i over 25 år. Hvad der differentierede Amanda fra de andre coach uddannelser var ikke blot hendes program, men hendes unikke tilgang og en passion for coaching, der var helt ekstraordinær.

Mange coach uddannelser har samme grundprincipper. Den passion, videbegærlighed og empati Walker har i sin tilgang til coaching er noget ganske særligt. Mange af hendes principper har jeg internaliseret og bruger dem i min egen hverdag.

Amanda Walkers måde at coache på har jeg taget til mig. Jeg har valgt at tage hedens faglighed og passion med i min rygsæk, sådan at du kan nå dine mål, føle dig inspireret, og blive fyldt med gå på mod på din rejse.

Med mig som coach kan du skabe resultater, du får muligheden for at indgå i et fedt fællesskab med andre kursusdeltagere, og du bliver en uforglemmelig rejse rigere.

Vil du gerne vide endnu mere om Amanda Walker og fundamentet for den coaching jeg tilbyder.

Min rejse på keto

Min egen rejse startede i 2018, hvor min mand Michael og jeg lagde vores liv om ved hjælp af keto. Derfor er keto blevet en vigtig grundsten i min tilgang til vægttab og en sundere krop.

Vi tilhører den gruppe af befolkningen, der har været igennem overgangsalderen - det ældre segment kan vi kalde det. Men det har bestemt ikke stoppet os fra at opleve markante forbedringer ved hjælp af en ketogen livsstil.

Før vi startede vores egen rejse var jeg led og ked af min krop, og var gået fuldstændig død i forskellige motionsplaner og kostplaner til vægttab.

Michael var gået i stå med hans sport og følte at hans alder begrænsede ham.

Begge oplevede vi ledsmerter og træthed efter overgangsalderen. Derudover havde jeg begyndende tegn på insulinresistens. Alle sammen faktorer der kickstartede vores rejse mod et varigt vægttab og en livsstilsændring.

For dig der sidder derude og er fortvivlet, vil jeg bare sige at et vægttab efter overgangsalderen sagtens kan lade sig gøre. I dag er vi sammen blevet næsten 50 kilo lettere.

Jeg er nu mere end 35 kilo lettere end da vi startede vores rejse og ingen tegn på begyndende livsstilsygdomme.

Michael har tabt sig 10 kg, og har samtidig øget sin muskelmasse markant. Han oplever igen at han kan sætte sig nogle nye mål og faktisk nå dem inden for hans sport. 

Vi er begge meget gladere i vores hverdag. Vi er sundere end vi nogensinde har været før, og ledsmerter og træthed er en saga blot. Vi har bege en oplevelse af at føle os yngre end vi i virkeligheden er.

Jeg gik fra at være - undskyld udtrykket - fyrre, fed og færdig, til at være en frisk ældre kvinde, og Michael blev i 2019 den bedste danske VASA løber i gruppen 60 år. 

Vil du kickstarte dit eget vægttab, så kom med ud på en rejse med keto.

Jeg guider dig hele vejen sikkert i mål.

Tilmeld dig mit kursus her