Der er noget særligt ved ventetiden.
Annas tarmtest er sendt til analyse, og nu befinder vi os i det lille mellemrum mellem spørgsmål og svar.
I den ventetid begynder man ofte at se tingene lidt klarere. Ikke bare testen, men også det større billede af, hvad der foregår i kroppen.
I denne artikel kan du læse om:
– hvorfor tarmfloraen spiller en central rolle for vores sundhed
– historien om Lars, der levede med colitis ulcerosa
– hvorfor 70 % af danskernes indkøbsvogne består af stærkt forarbejdede fødevarer
– og hvorfor en tarmtest kan være et første skridt til at forstå sin egen tarm bedre
ET ØKOSYSTEM I KROPPEN
For en tarmtest er i virkeligheden et kig ind i et økosystem.
I menneskets tarme lever billioner af bakterier. Samlet kaldes de mikrobiomet – eller mere enkelt: vores tarmflora.
Det er et biologisk økosystem, som påvirker langt mere end fordøjelsen.
Tarmfloraen påvirker blandt andet:
– immunforsvar
– inflammation
– hormonelle signaler
– energimetabolisme
– kommunikationen mellem tarm og hjerne
Når balancen i dette system forstyrres, taler man ofte om dysbiose – en ubalance i tarmens bakteriesamfund.
Og netop tarmen spiller en central rolle i flere inflammatoriske sygdomme.
En af dem er colitis ulcerosa.
Colitis ulcerosa er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, hvor immunforsvaret angriber slimhinden i tyktarmen. Resultatet er perioder med betændelse, smerter, diarré og ofte en dyb træthed, som kan præge hele hverdagen.
Forskningen peger på et komplekst samspil mellem genetik, immunforsvar og tarmflora.
DA LARS KOM PÅ VORES KURSUS
For nogle år siden kom en ældre mand – lad os kalde ham Lars – til os sammen med sin kone.
De havde meldt sig til vores signaturkursus, som også indeholder personlige konsultationer undervejs i forløbet.
Lars havde levet med colitis ulcerosa i mange år.
Sygdommen havde langsomt gjort hans verden mindre og han kom ikke uden for en dør mere.
På et tidspunkt var han så påvirket, at han næsten ikke gik uden for en dør. Når kroppen konstant står i inflammation, kan energien blive så lav, at selv små ting føles uoverskuelige.
Det var ikke kun en sygdom i tarmen.
Det var en hverdag, der var blevet mindre.
Noget af det, der gjorde indtryk, var den beslutning Lars tog allerede den første dag på kurset.
Han ventede ikke.
Han lagde sin kost om med det samme.
Fra dag ét begyndte han at ændre sin kost markant.
Han reducerede kraftigt sit indtag af sukker, raffinerede kulhydrater og stærkt forarbejdede fødevarer.
Allerede fra den første dag begyndte Lars at mærke en bedring.
Og den udvikling fortsatte stille og roligt.
Uger blev til måneder.
I dag er Lars symptomfri og har genoptaget sit liv. Han går ture, deltager i sociale aktiviteter og lever igen et aktivt liv sammen med sin kone.
Hans historie er ikke en universel opskrift. Men den siger noget vigtigt om den rolle, vores fødevaremiljø kan spille for kroppen.
70 % AF DANSKERNES MAD ER STÆRKT FORARBEJDET
Nyere analyser af danskernes indkøbsvaner viser et opsigtsvækkende mønster.
Omkring 70 procent af de fødevarer, der lander i en gennemsnitlig dansk indkøbsvogn, er stærkt forarbejdede.
Syv ud af ti produkter.
Når jeg nævner dette tal på kurser eller foredrag, får jeg næsten altid den samme reaktion:
“Det gælder ikke mig.”
Men hvis 70 procent af en gennemsnitlig indkøbsvogn består af stærkt forarbejdede fødevarer, så kan vi ikke alle sammen være de 30 procent, som det ikke gælder.
Dvæl lige et øjeblik ved det.
Tallene handler ikke om skyld.
De fortæller noget om vores fødevaremiljø.
Supermarkederne er i dag fyldt med produkter, der er udviklet i laboratorier og fabrikker – ikke i køkkener. De er designet til holdbarhed, bekvemmelighed og smag.
Men ikke nødvendigvis til biologisk stabilitet i kroppen.
Når en kost over mange år domineres af denne type produkter, kan miljøet i tarmen ændre sig.
Flere studier viser, at en stærkt forarbejdet kost ofte hænger sammen med en mindre mangfoldig tarmflora.
Og mangfoldighed er et nøgleord.
En robust tarmflora består af mange forskellige bakteriearter, der arbejder sammen i et komplekst økologisk system.
Når variationen falder, bliver systemet mere sårbart.
BIOLOGISK RO
Da Lars begyndte at ændre sin kost, skete det med fokus på enkelhed.
Han begyndte at spise mere råvarebaseret mad:
æg
fisk
kød
naturlige fedtstoffer
grøntsager i deres oprindelige form
Det er ikke en medicinsk behandling i sig selv.
Men det kan være med til at skabe mere biologisk ro.
Og biologisk ro er ofte et godt udgangspunkt, når kroppen forsøger at finde tilbage til balance.
ET FØRSTE SKRIDT: FORSTÅ DIN EGEN TARM
Netop derfor er tarmtests blevet et voksende forskningsområde.
De giver ikke alle svar.
Men de kan give et billede af den biologiske balance i systemet.
Og for mange mennesker kan det også være et incitament til at tage deres tarmsundhed alvorligt.
Mange danskere bruger i dag medicin for at “få styr på maven”.
Medicin kan være nødvendig og hjælpsom i mange situationer.
Men for nogle mennesker kan en bedre forståelse af tarmens tilstand også være første skridt mod at arbejde med de underliggende forhold – kosten, livsstilen og miljøet i tarmen – med håbet om igen at skabe en stærkere og mere robust tarm.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan din egen tarm har det, kan en tarmtest være et interessant sted at begynde.
Den kan give et indblik i din tarmflora og hjælpe dig med at forstå, hvordan balancen i dit mikrobiom ser ud.
Når resultaterne fra Anneas tarmtest lander, åbner næste kapitel i fortællingen.
Men allerede nu kan vi sige én ting:
Kroppen reagerer på de signaler, vi giver den – hver eneste dag.
Kommentarer