Der findes en særlig type træthed, som ikke bare sidder i kroppen – men i hele ens indre. Den træthed, man får, når man i årevis har gjort “det rigtige”… og alligevel ikke får ro. Når man følger råd, prøver igen, strammer op, tager sin medicin, gør sig umage – og blodsukkeret stadig lever sit eget liv.
Det var præcis sådan en kvinde, vi mødte.
Lad os kalde hende Anna.
Og før jeg fortæller videre, vil jeg sige noget, som betyder noget: Anna er ikke bare “en case”. Hun har været en del af vores fællesskab i KETO Nordic i mange år. Hun har været med på alle vores retreats. Hun er en kær veninde for os – en af dem, man glæder sig til at se, og som man holder af. Og netop derfor gjorde det ekstra ondt at se, hvor længe hun havde gået rundt med den samme følelse: at der var noget i hendes krop, som ingen rigtigt kunne forklare.
Hun skiftede læge igen og igen – fordi hun vidste, at noget ikke stemte
Anna havde gjort det, som mange mennesker gør, når de ikke føler sig mødt: hun skiftede læge. Ikke én gang. Men flere. Ikke fordi hun var besværlig – men fordi hun håbede, at den næste ville se det, hun selv kunne mærke.
Hun håbede, at nogen kunne forklare det mønster, der gjorde hende urolig: Blodsukkeret opførte sig ikke som type 2. Og det var ikke bare en fornemmelse. Det var et vedvarende, mærkeligt og ulogisk mønster, som blev ved med at gentage sig.
Det, der ikke passede ind i “type 2”-kassen
Når vi arbejder med mennesker i en ketogen livsstil, ser vi meget tydeligt, hvad insulinresistens gør ved kroppen. Vi ser de klassiske tegn: cravings, energidyk, mavefedt, inflammation, søvnproblemer og et system, der i årevis har været belastet.
Men Annas historie var anderledes.
Hun var ikke overvægtig. Hun var ikke “klassisk metabolisk belastet”. Hun havde faktisk gjort rigtig mange ting rigtigt i lang tid. Og alligevel kunne blodsukkeret være pænt om morgenen – og eksplodere om aftenen. Hun kunne spise meget lidt – og stadig få høje tal. Hun kunne gøre alt “efter bogen” – og stadig føles det, som om kroppen ikke samarbejdede.
Det er her, man som coach og menneske skal turde stille et andet spørgsmål. Ikke: “Hvad gør du forkert?” Men: “Hvad hvis det her ikke er type 2?”
LADA – når det ligner type 2, men er noget helt andet
LADA står for Latent Autoimmune Diabetes in Adults. På dansk kaldes det ofte type 1½ – og det er faktisk et ret præcist navn.
For LADA er en autoimmun diabetes, ligesom type 1. Det betyder, at kroppens eget immunforsvar gradvist angriber de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtlen. Men hvor type 1 ofte starter hurtigt og dramatisk, starter LADA typisk langsomt og snigende hos voksne. Og derfor bliver mange fejldiagnosticeret som type 2.
Det ligner type 2 i begyndelsen – men biologien bag er en anden.
Ved type 2 er hovedproblemet ofte insulinresistens: kroppen producerer insulin, men cellerne reagerer dårligt på det. Ved LADA er problemet i stedet, at insulinproduktionen gradvist forsvinder.
Det betyder, at man kan stå i en situation, hvor man spiser sundt, træner, og gør alt rigtigt – men kroppen har simpelthen ikke længere den insulinproduktion, der skal til for at holde blodsukkeret stabilt. Og når man forstår det, giver mange “mystiske” blodsukkermønstre pludselig mening.
Hvorfor er LADA så vigtigt at opdage?
Fordi det ændrer hele strategien.
Når et menneske fejlagtigt behandles som type 2 i mange år, sker der ofte tre ting: Man får følelsen af, at man ikke er dygtig nok. Man kan få behandling, der ikke rammer årsagen. Og man mister tid – tid, hvor man kunne have fået en mere præcis udredning og en mere tryg og realistisk plan.
Vi behandler biologi – og vi møder mennesker i øjenhøjde
I KETO Nordic arbejder vi ud fra et princip, som jeg mener er helt centralt:
Vi behandler biologi.
Men vi gør det aldrig uden at lytte til mennesker.
For bag ethvert blodsukkertal står der et menneske, der lever et liv. Et menneske, der har prøvet. Et menneske, der håber. Et menneske, der måske er blevet mødt med forenklinger, standardråd og et system, der ikke altid har tid til at se nuancerne.
Derfor gør vi noget, som for os er helt naturligt: Vi lytter. Vi møder mennesker i øjenhøjde. Og vi tager deres oplevelse alvorligt.
Ikke fordi vi tror, vi ved mere end lægerne. Men fordi vi ved, at kroppen altid fortæller en historie – og at den historie nogle gange bliver overset, hvis man kun ser på diagnosen og ikke på mønsteret.
Det, vi gjorde, var egentlig enkelt: Vi lyttede
Vi gjorde ikke noget dramatisk. Vi gjorde noget meget simpelt.
Vi lyttede.
Og vi kiggede på mønsteret – ikke bare på diagnosen.
Da vi begyndte at tale med Anna, blev det tydeligt, at hendes blodsukker ikke opførte sig som klassisk type 2. Og derfor opfordrede vi hende til at tage den snak med sin læge: Kunne det være LADA?
Det er her, man typisk tester: Autoantistoffer (fx GAD-antistoffer) og C-peptid, som siger noget om, hvor meget insulin kroppen selv producerer.
Og da svarene kom, var det ikke længere en fornemmelse.
Det var et klart billede.
Anna havde LADA.
Nu kan Anna begynde at leve med sin krop – i stedet for at kæmpe imod den
Da Anna fik svar på sine prøver, var det ikke bare en ny diagnose. Det var en ny retning. Og måske endnu vigtigere: en ny ro.
For nu kunne hun endelig slippe den følelse, som så mange bærer, når kroppen ikke passer ind i en standardforklaring: At man ikke gør det godt nok. At man burde kunne “styre det” med mere disciplin. At man burde kunne spise sig ud af det, træne sig ud af det, tage sig sammen ud af det.
Men LADA handler ikke om at tage sig sammen.
Det handler om immunologi.
Det handler om en bugspytkirtel, der langsomt mister sin funktion.
Og når man ved det, kan man begynde at leve klogere.
Nu kan Anna begynde at planlægge sin hverdag ud fra realiteter – ikke ud fra skam. Hun kan støtte sin krop med ro, rytme og rigtig mad. Hun kan få den rigtige medicinske behandling på det rigtige tidspunkt. Og hun kan samarbejde med sin krop, i stedet for at føle sig i konstant konflikt med den.
Og det er her, jeg bliver rørt.
For det er præcis derfor, vi laver det, vi laver.
Hvad siger Benjamin Bikman om LADA?
Benjamin Bikman skriver ikke kun om type 2. Han skriver om insulin som det centrale reguleringssignal i kroppen – og om hvor mange forskellige veje der kan føre til blodsukkerproblemer.
En af hans vigtige pointer er netop, at “højt blodsukker” ikke er én sygdom.
Det er et symptom.
Og hvis man kun ser på symptomet, men ikke på mekanismen bag, så kan man komme til at behandle forkert.
Bikmans overordnede budskab – som vi i KETO Nordic læner os tungt op ad – er, at vi skal forstå insulinproduktion, insulinresistens, inflammation og immunsystemets rolle som et samlet system.
Og LADA er et tydeligt eksempel på, at immunsystemet nogle gange spiller en større rolle, end vi tror.
Hvad betyder en ketogen livsstil, hvis man har LADA?
En ketogen livsstil kan stadig være en meget stærk støtte ved LADA – men målet er ikke helt det samme som ved type 2.
Ved type 2 arbejder vi ofte med at sænke insulinbelastningen, reducere insulinresistens og skabe biologisk ro, så kroppen igen kan regulere blodsukkeret stabilt.
Ved LADA arbejder vi stadig med biologisk ro, stabil energi og mindre blodsukkerstøj – men vi ved også, at insulinproduktionen kan være faldende. Det betyder, at man i mange tilfælde på et tidspunkt får brug for insulin.
Og det er ikke et nederlag.
Det er bare fysiologi.
Det, en ketogen livsstil kan give, er mere stabilt blodsukker, færre store udsving, mindre behov for store insulinmængder, mere energiro – og ofte en oplevelse af, at kroppen bliver lettere at samarbejde med.
Når kroppen ikke skal presses – men støttes
I KETO Nordic arbejder vi med et princip, der ofte overrasker folk:
Det skal ikke føles som en kamp.
Det skal føles som en aflastning.
Og det er her, “KISS” bliver så vigtigt: Keep it Simple and Satisfying.
Når man lever med blodsukkerudfordringer, bliver mange mennesker fanget i en hverdag med kontrol, målinger, regler og stress. Men stress er også et biologisk signal – og det signal påvirker blodsukkeret.
Derfor er vores tilgang altid: ro, rytme, rigtig mad og enkle rammer, man kan holde.
Tre tegn, der kan gøre dig nysgerrig på LADA
Jeg vil ikke diagnosticere nogen gennem en blog – og det skal man heller ikke.
Men hvis du sidder med en følelse af, at din diagnose ikke passer helt, så er her tre mønstre, der ofte gør det relevant at spørge sin læge om LADA:
-
Du har fået type 2-diagnosen, men du er ikke klassisk insulinresistent.
-
Dit blodsukker er meget uforudsigeligt og reagerer ikke som forventet på livsstilsændringer.
-
Du oplever, at du bliver dårligere over tid, selvom du gør “alt det rigtige”.
Hvis du genkender dig selv, så er det ikke et tegn på, at du har gjort noget forkert.
Det er et tegn på, at du skal have et mere præcist svar.
Afslutning – og en stille invitation
Historien om Anna endte ikke med et mirakel.
Den endte med noget, der er langt mere værdifuldt:
Klarhed.
Og klarhed giver ro.
Når vi forstår, hvad der faktisk foregår i kroppen, kan vi stoppe med at gætte, stoppe med at skamme os og stoppe med at presse. Og begynde at støtte kroppen, så den kan arbejde med os.
Hvis du sidder med en følelse af, at din diagnose ikke passer helt – eller hvis dine blodsukkermønstre ikke giver mening – så vil jeg bare sige dette:
Du er ikke besværlig, fordi du spørger.
Du er klog, fordi du lytter.
Og nogle gange er det netop det spørgsmål, der ændrer hele retningen.
FAKTABOKS: LADA kort fortalt
LADA står for Latent Autoimmune Diabetes in Adults. Det er en autoimmun diabetesform, der ofte starter langsomt hos voksne – og derfor kan den i begyndelsen ligne Diabetes type 2.
Ved LADA er det ikke primært insulinresistens, der er problemet. Det centrale er, at kroppen gradvist mister evnen til at producere insulin, fordi immunforsvaret angriber de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtlen.
Det betyder, at blodsukkeret kan være svært at forudsige – og at man nogle gange oplever, at “intet virker”, selvom man gør alt rigtigt.
Typiske tegn der kan gøre LADA relevant at undersøge
Du skal selvfølgelig altid tale med din læge, men det kan være relevant at spørge ind til LADA, hvis du for eksempel oplever:
-
at du har fået en type 2-diagnose, men du passer ikke ind i det klassiske billede
-
at dine blodsukkermønstre er meget uforudsigelige
-
at du får høje blodsukre uden en tydelig forklaring
-
at du bliver dårligere over tid, selvom du lever sundt og struktureret
-
at du ikke responderer på behandling på den måde, man forventer ved type 2
Hvilke blodprøver bruges typisk ved mistanke om LADA?
Hvis man vil undersøge LADA, ser man ofte på to ting:
Autoantistoffer
Dette er blodprøver, der kan vise, om immunforsvaret angriber bugspytkirtlens insulinproducerende celler. Den mest almindelige er GAD-antistoffer (GAD65), men der findes også andre.
C-peptid
C-peptid er en markør for, hvor meget insulin kroppen selv producerer. Den er vigtig, fordi den kan give et mere præcist billede af, om problemet handler om insulinresistens (hvor insulinproduktionen ofte er høj) eller om svigtende insulinproduktion (hvor den ofte er lav).
Hvorfor kan LADA blive forvekslet med type 2?
Fordi LADA ofte starter i voksenalderen, udviklingen kan være langsom, og blodsukkeret kan være forhøjet i lang tid uden klassiske type 1-symptomer. Mange får derfor først diagnosen type 2. Men når man ser på antistoffer og C-peptid, kan billedet ændre sig markant.
En vigtig pointe fra KETO Nordic
Hvis du har levet med en type 2-diagnose, men du føler, at din krop ikke følger logikken – så er du ikke forkert.
Og du er ikke besværlig.
Du er bare et menneske, der har brug for en mere præcis forklaring.
Og det er her, viden kan give ro.
Kommentarer