🥩 Fredag aften i Aalborg – med faste i kroppen, fløde på panden og musik i blodet

🥩 Fredag aften i Aalborg – med faste i kroppen, fløde på panden og musik i blodet

Nogle aftener sætter sig i kroppen.
Ikke fordi de er vilde eller storslåede.
Men fordi de er ægte. Små, stille og meningsfulde.

Fredag aften i Aalborg blev sådan en aften.

Efter to dages faste – med ro i sindet og klarhed i hovedet – gik vi ud. Ikke langt. Bare en stille vandring gennem byen, hånd i hånd, med lysten til noget enkelt og godt. En overgang mellem arbejdsuge og weekend. Mellem indre fordybelse og ydre sansning.

Vi købte ind på vejen hjem:

• 🥩 To store oksebøffer
• 🍄 En bakke brune champignoner
• 🥬 En lille bakke salat
• 🥛 En liter fløde
• 🌶️ Og en halv BUKO pebersovs

Der skulle ikke mere til.

Hjemme igen bad jeg Michael sætte musik på, mens jeg lavede maden.
Det gør vi sjældent. Vi er ikke dem, der har lyd i baggrunden hele tiden.
Men den her fredag kaldte på noget andet. På lydspor. På stemninger. På minder.

🎶 Nummer to, han satte på, var Black Sabbath.
Så kom Nazareth – Love Hurts.
Og så var vi ellers af sted.

Down Memory Lane.

Det blev ikke ved de store klassikere.
Pludselig sad vi og smilede over Crazy med Gnarls Barkley – og jeg kom i tanke om dengang vi kørte rundt i Normandiet med to drenge på bagsædet, der skrålede med af hjertets lyst, som om hele Frankrig lyttede.

Eller The Corrs, der fyldte bilen, mens vi kørte Irland tyndt – og vi valgte musikken fra CD’er med håndskrevet tusch på forsiden.
Og du ved… de dér sange, du ikke husker, du har savnet – men som din krop kan udenad.

Der sad vi så.
Fredag aften i Aalborg.
Med bøffer i smør, champignoner i fløde, musikken skruet op – og fortiden rullende forbi som slides på en skærm, vi ikke selv styrer.

Og det var perfekt.

I dag rykker vi op til sommerhuset igen.
De unge er på vej mod København og hverdagen.
Vi flytter scenen nordpå – men den fredag tager vi med os.

💚 For den handler om mere end mad og faste.
Den handler om rytme.
Om sange vi glemte, vi elskede.
Og om hvor meget selv det mindste måltid kan betyde,
når det bliver lavet i fred og lyttes op med noget, der rører.