Back

Hvorfor en naturlig ketogen livsstil kan redde liv

KETO Nordic Bibliotek·Marianne Bislev·28/04-2025· 2 minutes

Vidste du, at stærkt forarbejdet mad i dag udgør hele 70 % af energiindtaget i en gennemsnitlig danskers kost?
(Kilde: Sundhedsundersøgelsen 2023)

Stærkt forarbejdet mad – også kaldet ultraforarbejdet mad (UPF) – er produkter som morgenmadsprodukter, færdigretter, kødpålæg, kager, chips og sodavand.
Det er mad, som er fyldt med tilsætningsstoffer, kunstige smagsstoffer, farver, sødemidler og konserveringsmidler – alt sammen noget, der fjerner maden længere og længere fra dens naturlige udgangspunkt.

Et nyt stort internationalt studie (American Journal of Preventive Medicine, 2025) viser, at ultraforarbejdet mad er direkte forbundet med over 124.000 dødsfald om året i USA og næsten 18.000 dødsfald i England. Risikoen for tidlig død stiger med 3 % for hver 10 %, ultraforarbejdet mad udgør af din kost.

Når vi vælger en ketogen livsstil, vælger vi samtidig at vende tilbage til en naturlig måde at spise på:

  • Ægte råvarer
  • Minimalt forarbejdede fødevarer
  • Masser af sunde fedtstoffer og proteiner
  • Ingen eller meget få kunstige tilsætningsstoffer

En ketogen livsstil handler ikke kun om vægttab – det er en strategi for at styrke kroppen, mindske inflammation og øge vores modstandskraft mod livsstilssygdomme.

Din krop er skabt til at trives på naturlig mad – ikke på industrielt fremstillet "fødevarer".
Ved at vende tilbage til en naturlig, ketogen livsstil vælger du energi, vitalitet og sundhed.

Lad os sammen tage skridtet væk fra stærkt forarbejdet mad – og mod et liv i balance. 🌿