logo
⌘K
Hjem
Kursus-Katalog
fForedrag
mMødekalender
Blog
Log ind til dine kurser.
kKontakt mig
Tilbage

Amerikansk Meatloaf – En Smag af Nostalgi i Bratten

Aftensmad
Marianne Bislev·18/10-2024· 2 minutter

Amerikansk Meatloaf – En Smag af Nostalgi i Bratten


I dag er det fredag, og vi er i Bratten, hvor vi ofte kalder vores hus for "sommerhuset". Det gør vi, fordi min mor og fars gamle hus, som vi rev ned, kun var 45 kvadratmeter og fungerede som et sommerhus. Det var godt nok lille, men vi har så mange dejlige minder fra det "Bette sommehus". Dog var det ikke muligt at være der om vinteren, så nu nyder vi vores tid i et opdateret hus, som vi alligevel stadig kalder sommerhuset.


I aften står menuen på en af mine absolutte favoritter – amerikansk meatloaf. Jeg lærte opskriften, da jeg var exchange student i Dayton, Ohio, og siden har den været en fast bestanddel i vores køkken. Meatloaf’en var en åbenbaring for mig, især fordi den var så anderledes end den danske forloren hare, jeg kendte hjemmefra. Her får du opskriften:


Opskrift på Amerikansk Meatloaf

- 500 g hakket oksekød

- 1 løg, finthakket

- 2 fed hvidløg, knust

- 2 æg

- 1 dl rasp af flæskesvær (for en ketogen twist)

- 1 dl fløde

- 2 spsk min hjemmelavede tomatketchup (lavet med allulose)

- Salt og peber efter smag


Sådan gør du:

  1. Forvarm ovnen til 180 grader.
  2. Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål.
  3. Form farsen til et brød og læg det i en smurt bradepande.
  4. Bag meatloaf’en i 30 minutter.


Glaze til Meatloaf:

- 3 spsk hjemmelavet tomatketchup (med allulose)

- 1 spsk dijonsennep

- 1 spsk æblecidereddike

- 1 spsk allulose eller Sukrin


Sådan gør du:

  1. Rør alle ingredienser sammen til glazen.
  2. Efter 30 minutter, tag meatloaf’en ud af ovnen og smør glazen på toppen.
  3. Bag videre i 15-20 minutter, indtil glazen er gylden og karamelliseret.


Denne opskrift er en hyldest til amerikansk comfort food med en lille ketogen twist – nemlig rasp af flæskesvær i stedet for traditionel brødkrumme og min egen hjemmelavede tomatketchup.


Og når vi nu er ved Meatloaf – min anden store favorit er selvfølgelig rocklegenden Meat Loaf, kendt for sit ikoniske album Bat Out of Hell. Hans kraftfulde stemme og dramatiske sange har skabt soundtracket til mange gode stunder, og "Bat Out of Hell" er en klassiker herhjemme. Ligesom den amerikanske meatloaf er blevet en fast del af vores køkken, har Meat Loaf også sat sine spor i musikhistorien.


Kommentarer

Skriv en kommentar...
00:00 Recording...
logo
Ågade 18, 4 sal
9000 Aalborg
Danmark
CVR nr. 34439826 (+45) 26807204
Kundeservice
Handelsbetingelser
Copyright © 2026 Keto Nordic
Amex Dankort Diners Discover Electron JCB Maestro Mastercard MobilePay Visa
powered by